Hvad skal jeg
forvente?

Glamping er et relativt nyt fænomen, og derfor ønsker vi, at vores gæster ved hvilken slags glamping vi tilbyder. Lefeldtgaard er til dig der bor i byen og bare gerne vil have et pust fra hverdagen. Vores glamping er til dem der ønsker at overnatte i naturen - men ikke på et liggeunderlag. Det er et teltophold, og man kan derfor ikke forvente et hotelophold, men nærmere et Airbnb ophold, bare rykket ud i naturen.

thumbnail_IMG_9196
thumbnail_IMG_9990

Teltene er udstyret med

  • Springmadrasser
  • Puder
  • Dyner
  • Teltovn
  • Service/engangsservice
  • Instant kaffe/the

På udearealet er der en bålplads med lidt båludstyr, så man evt. kan lave noget aftensmad, hvis ikke man vil benytte sig af Ringsteds restauranter. Der er ingen indendørs ophold, foruden selve teltet hvor man heri også kan lave mad på teltovnen, hvis der er dårligt vejr.

Lefeldtgaard befinder sig kun 45 min. Fra København. Teltene står ca. 60 m fra en hovedvej, hvorfor man ikke kun efterlades med fuglenes kvidren og vinden i træerne. Det betyder også, at vi ikke anbefaler et ophold hos os, hvis man bor et helt stille sted væk fra byen eller er lydfølsom.

Der er et rigtigt badeværelse i familiens hovedhus, med både toilet og bad som man deler med ét andet telt.
Selvom badeværelset er i hovedhuset, er der åbent 24/7, så man kan benytte sig af det.
thumbnail_IMG_9947 (1)

Betjeningen er kontaktløs og man er derfor ikke bundet til at møde op på et bestemt tidspunkt. Vi sørger dog for at teltet står klart til Jer kl.15.00.

Skulle der opstå noget pludseligt eller har I brug for hjælp, så kontakt os på Info@lefeldtgaard.dk.

Vi sidder og tjekker mails løbene.

Skader: Vi håber selvfølgelig, at der ikke sker nogen skader, men hvis uheldet skulle være ude, bedes vores gæster være opmærksomme på, at de vil være ansvarlige for eventuelle skader, mangler på teltet, udstyret og inventaret, der måtte opstå under deres ophold, samt eventuelle ekstraomkostninger ved rengøring.